logo certifikat
    Vi leverer til
  • Danmarks flag ikonDanmark
  • Norges flag ikonNorge
  • Sveriges flag ikonSverige
  • Grønlandsk flag ikonGrønland
  • Færøersk flag ikonFærøerne

Skal jeg vælge lakeret eller olieret trægulv?

Lakeret eller olieret trægulv er allermest et spørgsmål om smag – og lidt om vedligehold. Lakerede trægulve kræver ikke nogen pleje, til gengæld kan du ikke fjerne ridser i lakken uden at slibe hele gulvet. Et olieret trægulv skal plejes løbende – mindst 1 gang om året skal trægulvet have olie. Fordelen ved det olierede trægulv er, at du kan kamuflere småridser i gulvet ved at give gulvet olie.

Skal jeg vælge mat eller blank lak?

Alle vores lakerede trægulve er med mat lak.

Kan jeg selv sætte fliser og klinker op på badeværelset?

Ja – kræver selvfølgelig, at du har hænderne skruet rigtigt på og følger vores vejledninger. Ring, hvis det går i kludder for dig.

Hvordan vedligeholder jeg bedst mit laminatgulv?

Brug altid en sæbe, der er godkendt til laminatgulv. Universalrengøringsmidler og brun sæbe misfarver gulvet.  Brug endelig ikke for meget vand på dit gulv, det kan skade gulvet.

Hvordan vedligeholder jeg bedst mit lakerede trægulv?

Gulvet skal støvsuges jævnligt. Vask gulvet efter behov med en hårdt opvredet klud. For meget vand skader dit gulv. Brug et neutralt rengøringsmiddel med en PH-værdi på ca. 7. Det kan være Bona Care Cleaner Spray.

Hvordan vedligeholder jeg bedst mit olierede trægulv?

Daglig rengøring med støvsuger. Vask gulvet efter behov vaskes med en hårdt opvredet klud. For meget vand kan skade dit gulv. Brug en plejende gulvsæbe, der er udviklet til olierede trægulve – det kan være Bona Oil Cleaner. 

Hvad er et bærende plankegulv?

Et bærende plankegulv, monterer man på gulvbjælker i modsætning til et svømmende trægulv, der bliver lagt oven på beton-undergulv. Ved det svømmende trægulv, er det undergulvet, der bærer, mens det bærende trægulv bærer sig selv.

Hvad er et svømmende plankegulv?

Et “svømmende” plankegulv – eller parket eller laminatgulv – her lægger man brædderne sammen til én stor flade, som ligger løst mod undergulvet. Plankegulvet kan frit vokse og krympe afhængigt af luftfugtigheden, uden det får konsekvenser. Bevægelserne optages af bevægelsesfugen under gulvlisterne langs med væggene. Ved større overflader lægger man særskilte ekspansionsfuger.

Hvad er forskellen på massive trægulve og ikke massive?

Et massiv trægulv består af det samme træ skåret ud af samme stykke af træstammen. Et ikke massivt trægulv er lamelopbygget - det består af tre lag træ, som er limet sammen til ét stykke for at give et mere formstabilt trægulv. Et massivt trægulv arbejder en del mere end et lamelopbygget trægulv.

Kan jeg lægge mit nye plankegulv oven på gulvvarme?

Alle gulve fra Ditgulv er godkendt til gulvvarme – overfladetemperaturen på gulvet må dog ikke overstige 25 grader.

Kan jeg lægge mit nye gulv med det samme, jeg modtager det?

Nej, lad gulvet ligge et par dage i det rum, hvor det skal lægges, inden du pakker det ud. Gulvet skal have den samme temperatur som rummet. Pak det endelig ikke ud, før du skal bruge det – kliksystemerne er nøjagtige, så gulvet må ikke forandre sig den mindste smule, inden du lægger det. Fugtigheden er på 8-10 % i pakkerne – når du pakker gulvet ud, får det en anden fugtighed og kan tørre ud på oversiden. 

Er der forskel på hvilken tykkelse trægulv, jeg skal vælge?

Hvis du vælger et svømmende trægulv, så er gulvet 14 mm og monteres med underlag. Et svømmende trægulv kan lægges oven på et undergulv af beton eller for eksempel spånplader.
Et bærende trægulv bliver ikke lagt oven på et undergulv. I stedet lægger man gulvet på gulvstrøer med max. 60 cm. I mellem – et bærende trægulv skal være 22 mm.

Hvad gør jeg hvis trægulvet knirker?

Hvis et trægulv knirker, kan det skyldes flere ting. Det kan være for lav luftfugtighed, forkert montering eller et dårligt undergulv, der ikke er plant. Kontakt en fagperson, hvis gulvet bliver ved med at knirke.
Du kan læse mere om luftfugtighed og trægulve her

Hvad gør jeg hvis gulvet synker?

Hvis dit gulv synker, skyldes det oftest dårligt opklodsning. Du kan enten vælge selv at kigge på det eller kontakte en fagperson.

 

 

Mød os på