FAQ om gulve
Hvad er et lakeret trægulv?
Et lakeret trægulv har et hårdt laklag oven på træet, der beskytter mod snavs, væske og slid. Lakerede gulve er nemme at holde rene og kræver ingen løbende oliering – til gengæld kan ridser i lakken ikke pletrepareres, men kræver slibning af hele gulvet.
Lakeret eller olieret trægulv – hvad skal jeg vælge?
Lakerede trægulve kræver mindst vedligeholdelse og er lette at rengøre, mens et olieret gulv skal have olie mindst én gang om året. Til gengæld kan du camouflere småridser i et olieret gulv, hvilket ikke er muligt på lakerede gulve. Vælg lakeret, hvis du vil have mindst muligt arbejde.
Hvordan vedligeholder man lakerede gulve?
Fej eller støvsug løbende, så grus ikke ridser lakken, og vask med en hårdt opvredet klud og en sæbe til lakeret trægulv. Undgå skurepulver og slibende midler.
Skal jeg vælge mat eller blank lak?
Alle vores lakerede trægulve er med mat lak.
Kan man male et lakeret trægulv?
Ja, men lakken skal slibes matteret først, så malingen kan hæfte. Rengør gulvet grundigt, slib let, og brug en gulvmaling beregnet til træ. Bemærk, at et malet gulv kræver mere vedligehold end et lakeret.
Hvordan vedligeholder jeg bedst mit laminatgulv?
Brug altid en sæbe, der er godkendt til laminatgulv. Universalrengøringsmidler og brun sæbe misfarver gulvet. Brug endelig ikke for meget vand på dit gulv, det kan skade gulvet.
Hvad er forskellen på trægulv og laminatgulv?
Et trægulv er lavet af ægte træ og kan slibes flere gange, mens et laminatgulv har en trykt dekorfilm under et slidstærkt slidlag. Laminat er billigere, mere ridsefast og lettere at vedligeholde, men kan ikke slibes.
Hvordan vedligeholder jeg bedst mit olierede trægulv?
Daglig rengøring med støvsuger. Vask gulvet efter behov med en hårdt opvredet klud. For meget vand kan skade dit gulv. Brug en plejende gulvsæbe, der er udviklet til olierede trægulve. Det kan være vores specialsæbe som du finder under tilbehør
Kan man bruge dampmoppe på et trægulv?
Nej. Damp presser fugt ned i træet og kan få brædderne til at skævvride eller lakken til at slippe. Vask i stedet med en hårdt opvredet klud i bræddernes retning.
Hvordan lægger man gulvvarme under et trægulv?
Gulvvarmen lægges i undergulvet, hvorefter trægulvet lægges flydende ovenpå med et underlag, der er egnet til gulvvarme. Temperaturen på gulvoverfladen bør ikke overstige 27 °C, da træet ellers kan tørre ud og revne.
Hvad er et bærende plankegulv?
Et bærende plankegulv, monterer man på gulvbjælker i modsætning til et svømmende trægulv, der bliver lagt oven på beton-undergulv. Ved det svømmende trægulv, er det undergulvet, der bærer, mens det bærende trægulv bærer sig selv.
Hvad er et svømmende plankegulv?
Et “svømmende” plankegulv – eller parket eller laminatgulv – her lægger man brædderne sammen til én stor flade, som ligger løst mod undergulvet. Plankegulvet kan frit vokse og krympe afhængigt af luftfugtigheden, uden det får konsekvenser. Bevægelserne optages af bevægelsesfugen under gulvlisterne langs med væggene. Ved større overflader lægger man særskilte ekspansionsfuger.
Hvad er forskellen på massive trægulve og ikke massive?
Et massiv trægulv består af det samme træ skåret ud af samme stykke af træstammen. Et ikke massivt trægulv er lamelopbygget - det består af tre lag træ, som er limet sammen til ét stykke for at give et mere formstabilt trægulv. Et massivt trægulv arbejder en del mere end et lamelopbygget trægulv.
Kan jeg lægge mit nye plankegulv oven på gulvvarme?
Alle gulve fra Ditgulv er godkendt til gulvvarme – overfladetemperaturen på gulvet må dog ikke overstige 25 grader.
Kan jeg lægge mit nye gulv med det samme, jeg modtager det?
Nej, lad gulvet ligge et par dage i det rum, hvor det skal lægges, inden du pakker det ud. Gulvet skal have den samme temperatur som rummet. Pak det endelig ikke ud, før du skal bruge det – kliksystemerne er nøjagtige, så gulvet må ikke forandre sig den mindste smule, inden du lægger det. Fugtigheden er på 8-10 % i pakkerne . Når du pakker gulvet ud, får det en anden fugtighed og kan tørre ud på oversiden.
Er der forskel på hvilken tykkelse trægulv, jeg skal vælge?
Hvis du vælger et svømmende trægulv, så er gulvet 14 mm og monteres med underlag. Et svømmende trægulv kan lægges oven på et undergulv af beton eller for eksempel spånplader.
Et bærende trægulv bliver ikke lagt oven på et undergulv. I stedet lægger man gulvet på gulvstrøer med max. 60 cm. I mellem – et bærende trægulv skal være 22 mm.
Hvad gør jeg hvis trægulvet knirker?
Hvis et trægulv knirker, kan det skyldes flere ting. Det kan være for lav luftfugtighed, forkert montering eller et dårligt undergulv, der ikke er plant. Kontakt en fagperson, hvis gulvet bliver ved med at knirke.
Du kan læse mere om luftfugtighed og trægulve her
Hvad gør jeg hvis gulvet synker?
Hvis dit gulv synker, skyldes det oftest dårligt opklodsning. Du kan enten vælge selv at kigge på det eller kontakte en fagperson.