Pleje af dit nye gulv
Tillykke med dit nye trægulv! Her får du gode råd om pleje og vedligeholdelse af gulve, for at sikre dit nye gulv en lang levetid.
Daglig rengøring og vedligehold
Dørmåtter udenfor og indenfor din hoveddør er med til at skåne gulvet.
Hvis du spilder væske af enhver slags på gulvet, bør du tørre det op straks.
Støvsug i det daglige.
Pas på med overdreven brug af vand –et trægulv har ikke godt af at blive alt for vådt – brug i stedet en hårdt opvredet klud og et ordentligt plejende rengøringsmiddel.
Lakerede gulve
Gulvet skal støvsuges jævnligt. Vask det efter behov med en hårdt opvredet klud. Brug et neutralt rengøringsmiddel med en PH-værdi på ca. 7. Det kan f.eks. være vores specialsæbe - find det under fanen "Tilbehør"
Oliebehandlede gulve
Daglig rengøring med støvsuger. Vask gulvet efter behov vaskes med gulvsæbe . Det kan f.eks. være vores specialsæbe - find det under fanen "Tilbehør" Anvend altid en hårdt opvredet klud, når du vasker gulvet.
Pleje oliering
Med tiden vil dit gulv fremstå slidt og lidt træt, specielt på gangarealer. Vi anbefaler, at du giver gulvet en plejende oliebehandling, så det fremstår flot og mættet igen.